VARMT ARBEJDE OG SVEJSNING

Der skal være procesudsugning, hvor der svejses. Den skal fjerne den forurenede luft så effektivt som muligt.

Hvordan bruger man udsugningen korrekt?

Sugestudsten skal være tæt ved svejsestedet. Svejsepladsen skal være velventileret. Dette kan ske ved procesudsugning: enten som punktudsugning med flytbare sugehoveder, så røgen fjernes, så tæt på udviklingsstedet som muligt eller som lokaludsugning ved at benytte svejseskab eller svejsebord med udsugning. Ventilationsanlægget skal være forsynet med kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion med tydeligt signal.

Skal man bruge værnemidler – hvilke?
Der skal anvendes beskyttelseshandsker med manchetter og øjenværn (hjelm med visir, ansigtsskærm eller briller). Egnet åndedrætsværn skal anvendes, hvis effektiv procesudsugning ikke er mulig eller tilstrækkelig.

Hvornår skal ventilationen tændes?

Når du skal til at svejse. Ventilationen skal være i gang under hele arbejdet.

Hvor langt væk skal brændbart materiale være fra arbejdspladsen, hvor der svejses?

Alt brændbart materiale i 10-15 meters afstand omkring svejsepladsen fjernes så vidt muligt. Vær særlig opmærksom på letantændelige materialer. Kan de brændbare materialer ikke fjernes, skal de tildækkes effektivt.

Tjek altid om der er udsugning ved svejseanlægget og at det er intakt. Se efter om de rette værnemidler til stede ved arbejdspladsen og om der findes brandslukningsudstyr i nærheden.

Se mere her: Vejledning om arbejdsmiljø ved svejsning i landbruget