OM EN SIKKER VINDER

Landbrugsstuderende bliver SIKRE vindere

Fremtidens landmænd skal blive bedre til at tænke i sikkerhed og godt arbejdsmiljø, end den nuværende generation, og bevidstheden skal styrkes allerede under uddannelsen.

Fremtidens landmænd efterspørger mere hands on undervisning om sikkerhed og arbejdsmiljø. I samarbejde med Gjensidige og Østifterne opfylder SEGES nu det ønske med et nyudviklet undervisningskoncept på landbrugsskolerne. Konceptet er døbt ”En SIKKER vinder”.

Undervisningskonceptet indbefatter blandt andet, at eleverne skal lave små film om de risici, de ser og oplever ude på bedrifterne. Filmene bliver omdrejningspunkt for en hel temadag, hvor SEGES’ arbejdsmiljøhold sammen med andre undervisere stiller skarpt på sikkerhed gennem praktiske øvelser. Fx byder dagen også på en ”Safety Walk”, hvor elevene kommer rundt og ser nogle af de steder og situationer, der er særligt farlige.

Læs mere om konceptet her.

Denne quickguide

Denne app er en videreudvikling af konceptet, hvor information om sikkerhed i landbruget kan tilgås på en nem måde også når man står ude i stalden eller marken og der dukker et problem op relateret til sikkerhed.

God fornøjelse!