ARBEJDE PÅ LOFTER / REPOS

Også fra lofter, repos og tage sker der alvorlige ulykker. Et rækværk skal være solidt, for når du falder, rammer du rækværket med stor kraft.

Hvordan skal et rækværk være indrettet?

Der skal være fod-, knæ- og håndliste – for at forhindre, at man selv falder ned, og at noget kan falde ned og ramme kolleger.

Hvad skal man ellers være opmærksom på, hvis man arbejder på lofter?

Kan der være åbne lemme, er loftet intakt (ingen huller eller nedsat brudstyrke)?

Hvor ofte bør man efterse lofter og repos’er, som man færdes på?

Lofter og reposer bør efterses en gang om året.

Lys

Lyset er også vigtigt for at færdes og arbejde sikkert. Hvis der arbejdes på loftet, skal der være mere lys. Typisk skal der være omkring 500 lux, det svarer til lyset ved kontorarbejde.

Læs mere i vejledningen: Sikkert arbejde i højden - om rækværk på side 24