FORTANK OG GYLLEKANALER

Arbejde med gylle skal foregå med stor agtpågivenhed, da der kan frigives gas fra gyllen, som kan forekomme i dødelige koncentrationer.

Hvorfor skal man have respekt for gyllegasser?

Gyllegas er LIVSFARLIG. Det er stoffet svovlbrinte, der kan lamme åndedrættet – en lumsk gas, da den hverken kan lugtes eller ses i farlige koncentrationer.

Hvad gør man, hvis pumpen i fortanken skal serviceres?

Kravl ALDRIG nogensinde ned i fortanken. Pumpen må trækkes op med et teknisk hjælpemiddel, eller der må tilkaldes professionel hjælp, der har det rette friskluftforsynede åndedrætsværn, som SKAL benyttes, hvis man skal i fortanken.

Hvorfor sætter gyllepropperne sig fast, og hvad kan du gøre for at løsne dem?

Der dannes undertryk i kanalen, så proppen suger sig fast. Fjern undertrykket og du vil kunne trække proppen uden besvær. De mange hårde træk i gyllepropper kan give rygproblemer.

Husk også at en åbenstående brønd må aldrig forlades, uden at den er sikret med afspærring eller lignende.

Læs mere i vejledningen: Om sikkerhed ved arbejde med Gylle (s. 4 og s. 19 om fortanke )