KEMIRUM

Hvorfor anbefales engangshandsker?

Med engangshandsker slipper man for gamle handsker med kemirester indeni. Ved skrappe midler skal man dog tjekke i sikkerhedsdatabladet, om engangshandsker er tilstrækkeligt.

Hvorfor anbefales ansigtsskærm/øjenværn?

Brug ansigtsskærm/øjenværn for ikke at risikere at få stænk af kemi i øjnene.

Hvordan finder man ud af, hvilke værnemidler man skal bruge til de enkelte kemikalier?

Det skal arbejdsgiver instruere dig i. Oplysningerne findes i produktets sikkerhedsdatablad.

Hvordan får man fat i sikkerhedsdatablade?

Fra sin leverandør af kemikalier.

Hvem bærer ansvaret for, at medarbejderne bruger værnemidler, når de håndterer kemi?

Det er altid arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at medarbejderne følger kravene til sikkerhed og sundhed, og altså også, når man  skal håndtere kemi. En arbejdsgiver skal instruere i korrekt brug af værnemidler og medarbejderne har pligt til at følge instruktionen. Hvis ikke, kan medarbejderne risikere at få en bøde. Medarbejderne kan ikke selv bestemme, om de vil bruge værnemidler eller ikke.

Hold dig orienteret på KemiTjek
KemiTjek holder dig opdateret på den nyeste lovgivning om opbevaring og anvendelse af pesticider.