TANKE OG BEHOLDERE
Tanke og beholdere kan være livsfarlige. Inden for de seneste 5 år er der sket mindst 5 meget alvorlige ulykker eller dødsulykker. De er sket både i mælkekøletank, vådfodertank, siloer og fuldfoderanlæg.
Hvordan inspicerer man sikkert mælkekøletanke?
-
Inspicer så vidt muligt udefra – benyt en lommelygte
- Sluk for hovedafbryderen (så ikke cip-systemet starter undervejs)
- Benyt handsker og briller (undgå kemirester på hænder/i øjne)
- Skal man absolut ned i tanken, så skal der først:
a. vaskes grundigt
b. udluftes
c. bæres værnemidler
d. være en hjælper til stede
e. være mulighed for at stige sikkert op og ned af tanken
f. VIGTIGT at hovedafbryderen er slukket, hængelås på, og nøglen har man med sig. Hæng evt. skilt op med ”inspektion
Hvordan kan man sikre, at en person i tanken altid kan blive reddet ud?
Der skal være en person i nærheden, som kan tilkalde hjælp eller har værktøj klar til at få personen ud. Fx kan det blive nødvendigt at skære hul i tanken. Man kan også bruge en personbåret alarm med ”man down”-funktion, der aktiveres, hvis man ligger ned.
Kan man risikere glid, skred på gulvene omkring tanken?
Det kan man, hvis der er glat, vådt, ujævnt eller rodet, f. eks. vandslanger, der ligger og roder. Hold orden der, hvor der arbejdes.
Se mere i vejledningen: Sikkert arbejde med mælkekøletanke